Genoptræning i fysioterapeutklinik
Kom trygt tilbage efter din skade
Efter en operation eller en længerevarende skade kan det være nødvendigt med genoptræning, så du kan komme tilbage til det samme funktionsniveau, som du havde før skaden eller operationen. Hos Gjern Fysioterapi står vi klar til at hjælpe dig, hvis du har behov for genoptræning af for eksempel skulder, knæ eller en helt anden kropsdel.
Vores fysioklinik ligger i Gjern, og den er derfor let at komme til, hvis du for eksempel kommer fra Hammel, Silkeborg, lokalområdet eller andre omkringliggende områder.
Hvad er genoptræning?
Genoptræning er en optræning af din funktionsevne med det formål enten at opnå det samme funktionsniveau, som du havde tidligere, eller for at opnå det bedst mulige funktionsniveau i forhold til din nuværende situation.
Genoptræning vil ofte være nødvendig i forbindelse med en operation eller efter indlæggelse på et sygehus samt efter længere tids sygdom eller skadesforløb, som har ført til en nedsat funktion.
Vi tilbyder et skræddersyet og individuelt forløb hos os
Når du vælger at gå til genoptræning hos os, så sørger vi for at sammensætte et skræddersyet og individuelt tilpasset forløb, der tager udgangspunkt i lige netop din historik og din konkrete problematik. Vi er en uddannet og akkrediteret fysioterapeut, der lægger stor vægt på den individuelle behandling og genoptræning, og som altid står klar med professionel rådgivning og vejledning. Sammen sikrer vi os, at du kan komme tilbage til dit gamle funktionsniveau eller til det bedst mulige funktionsniveau for dig efter skaden eller sygdommen.
Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har nogle spørgsmål omkring vores forløb, hvis du kunne tænke dig at høre mere om vores genoptræning, eller hvis du ønsker at booke en tid i vores klinik. Vi tilbyder rimelige priser på genoptræning, og vi beregner også gerne en pris til dig på lige netop dit kommende forløb hos os.